Håndlavede smykker i Danmark - Fri fragt over 599kr

HIDDEN OCEAN

1.400,00 kr
Fri fragt over 599 kr | 1-2 dages levering efter afsendelse

Ikke Tilgængelig


HIDDEN OCEAN er en nyfortolkning af den originale OCEAN ring. Her er muslingen smeltet mere naturligt ind i ringskinnen, så designet får et lettere og mere underspillet udtryk – som en lille skat, der gemmer sig i overfladen.

Det organiske formsprog og de fine detaljer skaber en smuk balance mellem det rå og det elegante. Resultatet er en karakterfuld ring med et tidløst og kunstnerisk udtryk, der både føles unikt og enkelt på samme tid.

HIDDEN OCEAN fås i enten forgyldt 925 Sterling sølv eller 925 Sterling sølv. Ringen er justerbar og passer størrelser fra 51–60, afhængigt af hvordan den tilpasses. Se også billederne for inspiration til pasform og udtryk.

For at sikre den bedste komfort justerer jeg ringen til din ønskede størrelse ved bestilling. Derfor bedes du vælge den størrelse, du normalt bruger. Har du spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte mig.

Nu vil jeg indvie dig i mit koncept.

"De fleste af smykkerne jeg laver er limited eller one-offs, derfor er der tale om smykker hvor der til tid tider kun er lavet 1 stk af, og andre nogle flere.

Hvis jeg har fundet en helt unik perle eller sten, så laver jeg kun det ene smykke

Dette skyldes at jeg har en stor kærlighed til smukke og unikke sten og perler - på den måde får jeg også lov at designe løbende og i mindre mængder som er det jeg elsker allermest ved smykkeproduktionen.

For mig er det en hobby, så derfor kan der være perioder hvor produktionen er lav og andre hvor motivationen og indsatsen er højere. "