Laura - 14 karat
Fire opal er virkelig en af de smukkeste sten! Ligeså smuk den er i virkeligheden, ligeså svær er den faktisk at fotografere for at vise det smukke farvespil. Den skal opleves. Bemærk den varierer utroligt meget i farveudtryk, alt afhængig af lyset omkring den. Ringen er lavet af solid 14 karat guld.
Den har et råt look med den vilde og organiske facon også er den justerbar. Den kan passe størrelser mellem 51-60. Du kan se på det ene billede, hvor jeg har skubbet den til en str 51 og udvidet den til en str 60. Rigtig god ring hvis du døjer med vand i fingrene. OBS! Det kræver dog en del kræfter, så skriv gerne din størrelse i kommentarfeltet, så skal jeg sørge for at den ca. måler det når jeg sender den.
Bemærk prisen er for denne du ser på billedet.
Nu vil jeg indvie dig i mit koncept.
"De fleste af smykkerne jeg laver er limited eller one-offs, derfor er der tale om smykker hvor der til tid tider kun er lavet 1 stk af, og andre nogle flere.
Hvis jeg har fundet en helt unik perle eller sten, så laver jeg kun det ene smykke
Dette skyldes at jeg har en stor kærlighed til smukke og unikke sten og perler - på den måde får jeg også lov at designe løbende og i mindre mængder som er det jeg elsker allermest ved smykkeproduktionen.
For mig er det en hobby, så derfor kan der være perioder hvor produktionen er lav og andre hvor motivationen og indsatsen er højere. "
Vores kunder fortæller det bedre, end vi gør!
baseret på 343 anmeldelser